I dag var en af de dage hvor jeg virkelig ønskede at vi boede langt ude på landet...

For selvom jeg elsker byen og har gjort det siden jeg første gang kom herind som sytttenårig for mange år siden og dengang svor at jeg aldrig ville tilbage til bøhlandet....
Så får jeg indimellem et lille stik i hjertet... Stikket kommer når jeg står i køledisken og skal købe æg eller når jeg kan se min datter stråle af lykke og hun bare kan vande i timer med sin lille lyserøde kande... der er bare grænser for hvad hun kan få lov til at pøse ud af vand fra hanen til de (stakkels) planter i potterne, det kommer når jeg keder mig i weekenden eller hverdagene og bare har lyst til bål og lyden af vind i æbletræer og nøddehegn...

Hvorfor flytter vi så ikke bare? Det kan bare ikke lade sig gøre, måske vi gør det en dag og ja så er det måske for sent for børnene at vokse op på landet, men her har de mange andre muligheder og hvis vores lykke vender så får vi måske råd til en kolonihave mens de stadig bor hjemme, indtil da lokker jeg dem med ud på altanen og nyder at de hjælper lidt til der.

-

For fjorten dage siden havde jeg  min søn med udenfor og vi fik sået lidt salat og sat lidt ærter. Men det blev hurtigt koldt igen og der skete ikke meget, men nu har vi set en enkelt spire i ærterne og salaten er i stor stil spiret så meget at jeg har tyndet lidt ud i det i dag...

Inspireret af at der nu så småt sker lidt i de ellers sorte potter, har jeg sammen med min datter i dag sået radisser udenfor og sat flere ærter, palmekål, agurker og squash til forspiring i vindueskarmen.

Vores hindbærbusk som for fjorten dage siden så helt død ud, står nu med de fineste grønne skud og jeg glæder mig til at se hvor mange bær der kommer på den i år.

I går fik begge børn en tomatplante af deres mormor, det stemte jo ikke helt overens med at jeg gerne ville en tur til Nordsjælland efter tre helt særlige sorter, men eftersom vi ikke har bil eller kørelejlighed bliver det vist ikke til noget lige foreløbig.
Selvom det ikke lige var dem jeg havde ønsket mig, fik de alligevel nye potter og lidt mere jord idag, der var allerede små blomsterknopper i den ene af dem og når nu de skal bo her kan de jo ligeså godt ha' det godt (også selvom de ikke kommer til at lave små fine lyserøde tomater.....) .

Nu er der ikke mange ting vi mangler fra plantelisten, forhåbentlig når vi det sidste i påsken, det vigtigste er at få fat i et par jordbærplanter mere, det er noget helt særligt at se børnene gå på opdagelse i om eftermiddagen når de kommer hjem...