Nu kunne jeg ikke vente længere...
Der måtte ske noget, nu har altanen ligget halvdød hen det meste af vinteren, ikke at det ikke var hyggeligt med lyng og julelys på det lille nye juletræ, det var super fint og meget hyggeligt, men når det er sagt så manglede der også bare forår i rå mængder!
Så på en puldselig og kraftig indskydelse, fik jeg ordnet lidt derude i går, det var dejligt og forfriskende (og måske også lidt koldt!)...
Så nu er der ikke flere visne blade der ligger og roder, og noget af det rod der på mystisk vis havde samlet sig derude blev rydtet op...
Det var ikke helt nok, der måtte mere til...
Så gik turen ud efter lidt forårs grønt der samtidig er lidt hårdført. Der var ikk meget at vælge imellem men ud fra devisen om at lidt også har ret, fik jeg samlet lidt sammen og endte da også med at gå hjem med tre poser blomster!
Nu er der forår uden for mit vindue, det er fantastisk... Noget af det er dækket lidt af sne, men andre grønne spirer vibber i vinden...
Og rabarberen fik spand og sten på, i håbet om at kunne narre den så vi snart kan få et par sprøde røde stængler...
Jeg elsker det og glæder mig til det for alvor bliver altan vejr.
